Beboer information

Værd at vide om fraflytning af dit lejemål

Der er afsat en time til selve fraflytningssynet. Her vil lejemålet blive gennemgået og der vil blive udfærdiget en elektronisk fraflytningsrapport, hvor skader samt fejl og mangler bliver noteret, og de eventuelt forestående istandsættelsesarbejder bliver aftalt og prissat.

Hvis der er inventar eller bygningsdele, der er ødelagt, skal disse erstattes.

 

Flytteafregning

Du kan forvente at få din flytteafregning 4 uger efter frigørelsesdatoen. 

Hvis du har spørgsmål til noget i forbindelse med fraflytning er du velkommen til at kontakte os telefonisk eller via mail.

Nøgler

Samtlige nøgler til lejemålet skal afleveres ved fraflytningssynet. Hvis dette ikke sker, vil låsen blive omlagt for din regning. Vær opmærksom på at eventuelle parkeringstilladelser også skal afleveres ved fraflytningssynet.​

Depot

Eventuelt depot rum skal også være tømt ved fraflytningssynet. Vær opmærksom på at du som beboer selv er ansvarlig for at bortskaffe storskrald. Husk derudover at beboermappe og manualer skal være i lejemålet ved fraflytningssynet. Ellers vil du blive opkrævet erstatning for disse.​​

Køle-/fryseskab​​

Det er meget vigtigt, at køle/fryseskabet er slukket og afrimet ved fraflytningssynet. Såfremt fryseren ikke er afrimet, vil der blive opkrævet ekstra for en afrimning i forbindelse med fraflytningssynet.​

Afmelding

Husk at afmelde telefon, internet og tv-signal til samme dato som fraflytningssynet. El, vand og varme bliver automatisk afmeldt i forbindelse med fraflytningssynet.

Ønsker du selv at stå for istandsættelsen af lejligheden, er det vigtigt, at du følger disse retningslinjer:

Istandsættelsesarbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt og leve op til de gængse udfaldskrav.

Istandsættelsen skal ske med de materialer der er beskrevet her:

  • Kvalitetsmaling som fx Dyrup, Flügger eller Beck & Jørgensen skal anvendes
  • Lofter pletspartles og males – farvekode SO500N 
    hvid glans 5
  • Vægge pletspartles og males – farvekode SO500N 
    hvid glans 5 
  • Væg over køkkenbord / under overskabe – farvekode SO500N hvid glans 20
  • Væg over køkkenbord / under overskabe – farvekode SO500N hvid glans 20
  • Badeværelse pletspartles og males – farvekode SO500N 
    hvid glans 20 
  • Træværk, paneler og karme males – farvekode SO500N 
    hvid glans 40 
  • Vinduer og lysninger males, huller fra gardiner m.v. lukkes – farvekode SO500N hvid glans 40

OBS: Hvis vinduerne er olierede, så skal de olieres igen. 

Gulve skal slibes og lakeres. Der skal en fagmand til at vurdere hvilken type behandling det pågældende gulv skal have, og det er stærkt tilrådeligt at lade en fagmand behandle gulvene. Følgende lak skal benyttes: Royal mat (forhandles hos CMV, Islevdalsvej 187, Rødovre) Fakturaer eller tom emballage fra de forskellige produkter skal fremvises ved fraflytningssynet.

 

Hele lejligheden skal rengøres. Husk blandt andet følgende:

  • Afkalke badeværelse (toilet, fliser, armatur, håndvask og bruseniche).
  • Rense afløb.
  • Rengøre og afkalke hvidevarer – kogeplader, ovn, emhætte, emhætte filter, køle/fryseskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
  • Rengøre skabe (køkken, badeværelse og værelser).
  • Aftørring af vandrette flader.
  • Aftørring af døre og karme.
  • Støvsugning og gulvvask.
  • Pudse vinduer
  • Eventuelle stålflader plejes med et stålplejemiddel.

Husk desuden: At skifte sprungne pærer i køkken og på bad.

OBS: Istandsættelsesarbejdet skal være udført inden fraflytningssynet

Ønsker du, at vi skal stå for istandsættelsen af lejemålet, er det vigtigt, at du følger disse retningslinjer:

Lejemålet skal være fraflyttet og ryddet til fraflytningssynet:

  • Gulvet skal være vasket.
  • Fodpaneler skal være støvsugede.
  • Køle/fryseskab skal være slukket og afrimet.

Hvis der skulle være meget kalk på badeværelset eller ovnen er meget beskidt, vil det være en fordel at have rengjort dette, da der ellers vil blive opkrævet ekstra til rengøring,

Ved fraflytningssynet vil lejligheden blive gennemgået og der bliver aftalt hvilke arbejder vores håndværkere skal udføre samt udregnet hvad det vil komme til at koste.

  • Vægge og lofter pletspartles og males. 
  • Træværk, paneler og karme males. 
  • Vinduer og lysninger males, huller fra gardiner m.v. lukkes.

OBS: Hvis vinduerne er olierede, så skal de olieres igen.

Gulve skal slibes og lakeres. Der er 3 niveauer, afhængigt af slidtagen og eventuelle skader på gulvet:

  • Finslibning (let slibning + 1 x lakering) 
  • Mellemslibning (fjernelse af lak og evt. pigment + 2 x lakering) 
  • Fuldslibning (slibning af 1-3 mm af gulvet + 2x lakering)

I lejligheder med indvendig trappe vil der være tillæg for slibning og lakering af trappetrin.

Hele lejligheden skal rengøres og vinduerne pudses.

Diverse eventuelle ekstra omkostninger

  • Udskiftning af halogenpærer i køkken og på badeværelse.
  • Nedtagning af efterladte gardiner, lameller og/eller persienner.
  • Fjernelse af eventuelt efterladte effekter.
  • Afrimning af fryser såfremt dette ikke er klaret inden fraflytningssynet.

TIl højre kan du se et regneeksempel på hvad en 93 m2 lejlighed (netto gulvareal for hele lejligheden 85 m2) vil koste ved en istandsættelse af lejemålet.

For at få en ide om prisen for istandsættelse af din lejlighed, skal du sætte nettoarealet for din lejlighed ind i regneeksemplet. 

Der er forudsat en finslibning af gulvet, slibningen kan først endeligt fastlægges ved selve flyttesynet. Ved dybe ridser og mærker i gulvet kan det være nødvendigt med en fuldslibning.
Vær opmærksom på at den endelige pris bliver beregnet for hvert enkelt rum baseret på det faktiske antal kvadratmeter i rummet.

Regneeksempel

 

 AktivitetAreal (netto)  m2 pris  I alt
 1 Maling af
    vægge
 85 115,00  9.775,00
 2 Maling af lofter 85 65,00 5.525,00
 3 Maling af
    træværk
 85 45,00 3.825,00
 4 Maling af
    vinduer
 85 45,00 3.825,00
 5 Finslibning
    af gulv
 85 – 
 bad =   80
 75,006.000,00
 6 Rengøring 1 3.000,00  3.000,00
 7 Pudsning af
    vinduer
 1 650,00 650,00
 I alt for
 istandsættelsen  
  32.600,00 

* Alle priser er vejledende og inklusiv moms.